Ekstrem Kravafvisende Adfærd hedder på engelsk Pathological Demand Avoidance. Det er kommet mere og mere fokus på det i de senere år, men der findes indtil nu kun en større bog om denne særlige profil indenfor autisme-spektrummet.
Bogen “D: A Guide for Parents, Teachers and Other Professionals” er på ca. 210 sider og baseret på en lang række konkrete cases og observationer. Den er også meget praktisk orienteret, og den kan læses med fordel både af forældre, pårørende, fagpersoner, lærere og så videre, som gerne vil have en bedre forståelse af, hvad der rører sig i hovedet på et barn med PDA. Bogen er selvsagt på engelsk, men den er meget konkret skrevet, og en rigtig god hjælp til alle, der har med PDA at gøre. For nogen kan det være lidt af en befrielse at læse om andre, der står med præcis de samme problemer som en selv. For andre, er der mange gode tips og strategier i bogen. De skal naturligvis tilpasses det enkelte barn, men det kan være godt at vide, hvad man skal arbejde med – og hvad man så vidt muligt skal undgå.
“Understanding Pathological Demand Avoidance” kan bestilles i fysisk udgave fra Amazon.co.uk for lige omkring 100,-. Den kan også købes for ca. 85,- som e-bog (Kindle) fra Amazon.com.